I Metahuset ønsker vi at afhjælpe den trivselskrise, vi har set de seneste år. Det vil vi gøre ved at dele vores viden på både samfundsmæssigt plan og på individuelt plan. Metahuset vil være en gamechanger for både den enkelte og i samfundsdebatten. Lås op for tankemønstre er nøglen essentielt i vores vejledning i at opnå trivsel.
Vores formål er at bidrage til ændring hos den unge og den unges metakognitive antagelse samt at bidrage til ændring i samfundets dominerende fortællinger om trivsel og mistrivsel.
Vi henvender os især til de unge men også til de mennesker, der er omkring den unge; forældre og professionelle.
Lås op for tankemønstre er du klar?
Den metakognitive metode er gennemprøvet og evidensbaseret og metoden vinder frem i Danmark. Flere kender til den fra bøger som ”Fængslende tanker” af Linda Burlan, ”Lev mere, tænk mindre” af Pia Callesen eller fra Sisse Find Nielsens ”Aldrig mere angst”
Det er vigtigt for os, at slå fast, at den metakognitive metode ikke handler om, at vi skal tænke mindre.
Tværtimod. Mennesket er et tænkende væsen. Vi tænker os om, vi er betænksomme, vi tænker konstruktivt, tænker tanker der giver glæde, oplysning og forståelse. Tænkning er dannelse og udvikling.
Men hvis vores tanker bliver fastlåst af overbevisinger og antagelser, risikerer vi både konsekvenser som angst, stress eller depression, men vi risikerer også at vores konstruktive tanker bliver blokeret i forsøget på at håndtere de tanker, der er fastlåst.
Når de fastlåste tanker bliver løsnet, bliver der plads til alle de andre tanker.
Og det er det, den metakognitive metode handler om. Lås op for tankemønstre med den metakognitive metode.
Se de mange lærerige video’er her:
Noget af det, der er anderledes i dag er:
Fritidslivet er blevet digitaliseret. Børn og unges fritid foregår i høj grad foran en skærm, oftest alene. Sociale medier gør, at de unge hele tiden spejler sig i andre og at de får et billede af livet, som ofte ikke er i overensstemmelse med virkeligheden.
Digitaliseringen medfører også forringede vilkår for unges fællesskaber. Færre og færre unge mødes i ungdomsklubber, foreninger, på skaterbanen, i klubhuset eller på ungdomsværelset. I stedet for at være verdensvendte, retter man opmærksomheden mod sig selv.
Den instrumentelle tankegang som skaber et samfund, hvor alt vi gør skal have et læringsmæssigt indhold, som eks planlagte aktiviteter i frikvarteret. Som modsætning til, at noget (eks leg) kan have værdi i sig selv. Livet bliver et projekt, som man skal opnå et bedst muligt resultat med.
“Psykologisering af livet” refererer til en tendens i samfundet, hvor psykologiske termer og teorier bliver brugt til at beskrive og forklare forskellige aspekter af vores liv. Nogle tanker og følelser, der bliver opfattet som værende negative, bliver beskrevet som et psykologisk problem. Dermed sker en overfokusering på disse tanker og følelser og i stedet for at de går væk af sig selv, kommer man til at fastholde dem, hvilket skaber mistrivsel.
Et skifte fra ”regelsamfund” til ”påbudssamfund.” Tidligere var samfundet på den måde, at man vidste hvad man skulle, hvad man måtte og især hvad man ikke måtte. Og der var mange ting man ikke måtte. Det har ændret sig og langt hen ad vejen er det godt. I dag må du gerne blive noget andet end dine forældre, du må gerne være homoseksuel, du må gerne tro at du er noget, du må gerne være anderledes og træde ud af flokken. Men for rigtig mange bliver det et pres. Det er ikke kun noget ”du gerne må”, men det er blevet et påbud. Det er noget du skal. ”Gå efter stjernerne.” ”Vær dig selv.” ”Få det bedste ud af hver dag” Påbud som unge bliver mødt af hele tiden.
For at komme trivselskrisen til livs skal der kigges på krisen fra to vinkler: Forebyggelse og behandling.
Hvordan undgår vi, at unge mistrives? Hvordan stopper vi denne negative udvikling. Og hvad gør vi med de unge, som er kommet i mistrivsel? Hvordan hjælper vi dem?
Metahuset peger på to faktorer der skal fokuseres op for at komme trivselskrisen til livs: Den herskende diskurs samt de antagelser og overbevisninger mange har om vores tankeprocesser.
Vi ønsker at bidrage til forebygge på både samfundsmæssigt og på individuelt plan.
Derfor tager vi aktivt del i samfundsdebatten, vi tilbyder gratis sparring til det netværk der er omkring unge (forældre og professionelle) og vi tilbyder gratis oplæg til grupper af unge.
Vores tilbud henvender sig til unge på forskellige steder som efterskoler, højskoler, folkeskoler, privatskoler, videregående uddannelsesinstitutioner, sportsklubber, ungdomsforeninger, offentlige institutioner, ungdomsklubber, selvhjælpsgrupper, opholdssteder og botilbud, samt arbejdspladser med mange unge arbejdere. Kort sagt, alle steder, hvor unge opholder sig eller mødes.
På et mindre trivselshold nørder vi i, hvordan forskellige psykologiske retninger forholder sig til menneskets evne til at tænke og vi tuner ind på den metakognitive metode samt træner og øver os sammen og individuelt samt opfinder nye øvelser til håndtering af tanker og mental fitness.
Det er vigtigt at bemærke, at vores kursus ikke er en terapeutisk behandling, men snarere undervisning i, hvordan man kan opnå en sund mental tilstand.
Vi tilbyder samtaler til det netværk, der er omkring de unge. Det kan foregå telefonisk, online, hos os i vores klinik i Vejle eller vi kommer gerne ud hvis det ønskes.
Min påstand er ikke, at det hverken er sværere eller lettere at være ung i dag, men at det er anderledes svært. Der er nogle ting, der forbliver det samme. Det er altid svært at være søn af sin far. Og datter af sin mor. Det er ikke fordi forældrene er bagstræberiske og de unge er skamløse. Der er fordi, den relation pr. definition er problematisk. Men det kan være svært for den ældre generation at forstå, hvorfor det er svært at være ung i dag. Og det er det, fordi den grundfølelse vi bakser med i dag, simpelthen er en anden. Det er ikke
skyldfølelsen, men utilstrækkelighedsfølelsen. Det er derfor, det er anderledes svært. Du kan eventuelt spørge dig selv: ”Kender du det, at du føler dig forkert, selvom du altid forsøger at gøre alting rigtigt? . . . Jeg kan afsløre, at det er der rigtig mange unge der kender. Med andre ord: Du er (desværre) ikke alene.
Det er ikke følelsen af, at du er forkert, fordi du har gjort noget forkert (det er skyldfølelsen), men den paradoksale følelse, at du føler dig forkert, netop når du forsøger at gøre alting rigtigt. Det er ikke følelsen af, at du gjorde noget, du ikke måtte, men bare følelsen af, at du aldrig gør nok. Denne utilstrækkelighedsfølelse er en ualmindelig nederdrægtig og selvdestruktiv følelse. En følelse, der bliver ved med at gnave i samvittigheden, og som aldrig synes at blive mæt. Faktisk er det som om utilstrækkelighedsfølelsen bliver større, jo mere samvittighed du har. Derfor er utilstrækkelighedsfølelsen særligt fremtrædende og særlig grænseløs for den pligtopfyldende.
Og så er det, at kameraets øje fanger et papir, der hænger over Lines computer. Et helt almindeligt stykke A4, hvor der står: ”Hvis bedre er muligt, så er godt ikke godt nok”. Og det er i al sin enkelthed det mest præcise billede på, hvordan det er at være ung i dag.
Selv siger Line: ”Jeg synes, det er et meget motiverende citat”. Og det har Line utvetydigt ret i. Problemet er bare, at citatet er uopfyldeligt. Det er udtryk for en logik, der aldrig går op. For bedre er jo altid muligt. Du kan altid bruge en time mere på den danske stil. Du kan altid arbejde lidt mere på den SRP-opgave. Og på samme måde med alle andre facetter af livet. Du kan altid være en lidt bedre kæreste, en lidt bedre medarbejder, en lidt bedre rollemodel. Du kan altid være lidt mere social, lidt mere original, lidt bedre opdateret og lidt mere engageret.
Resultatet er, at man efterlades med en massiv følelse af utilstrækkelighed. Det er egentlig ikke fordi Line har gjort noget forkert, det er bare fordi hun ikke har gjort nok. Og dette lille ord ”nok” er på mange måder den unge generations akilleshæl. Det svage punkt på den seriøst pligtopfyldende ungdomsgeneration. Som ung har man ofte en følelse af at være bagud på point – uden at det nogensinde bliver klart, hvor mange point, der egentlig skal til for at nå i mål. Met ét er sikkert: Det er min egen skyld. Hvis bedre er muligt, så er godt ikke godt nok.
Jeg vil gå skridtet videre …. og sige, at vi ikke blot lever i en handlingskultur, men en påbudskultur. For der er meget få ting, du ikke må i dag, men der er utrolig mange ting, du skal.
Den metakognitive terapi er udviklet af Adrian Wells, en psykologiprofessor fra Manchester Universitet, og den fokuserer på vores kognition og vores måde at tænke på.
Terapien handler om at ændre vores opmærksomhedsmønstre og vores reaktioner på negative tanker, hvilket kan føre til ændringer i vores følelser og velvære.
Metahuset
Nørrebrogade 24 B, 7100 Vejle
CVR 40760385
Tlf. 42 700 198
Mail: kontakt@metahuset.dk
Booking: Metahuset Terapeutbooking
Metahuset © 2023
Metahuset består af certificerede coaches og terapeuter, alle uddannet gennem Neokognitivt Institut. Vi besidder en garanteret viden, der kan hjælpe mennesker, og vi stræber efter at sprede denne viden.
Vi er dedikerede til selvforbedring gennem evaluering af vores erfaringer og indsats samt udforskning af nye teknologier inden for metoden. Vores mål er at udbrede den metakognitive metode, så flest mulige kan drage fordel af den. Vi engagerer os i samfundet lokalt og regionalt og håber at udvide vores indflydelse nationalt.
Vi tilbyder vidensdeling med kommunale samarbejdspartnere og foreninger som fodboldklubber og ungdomsklubber for at nå vores mål.
